Hvad er EnergiCenter Voldparken?
EnergiCenter Voldparken er for alle – unge såvel som ældre – der vil deltage i aktiviteter indenfor idræt, natur og kultur gennem mere end 50 frivillige foreninger. Den nedlagte Voldparken skole er blevet et dynamisk kraftcenter fyldt med aktiviteter til gavn for bydelen og hele København.
 
Aktiviteter skabes og fastholdes af ildsjæle, og EnergiCenter Voldparken støtter dem, der gør en frivillig indsats for at skabe aktiviteter for andre. Uanset om man er i forening eller ej.

To frivillige bestyrelser 
EnergiCenter Voldparken drives af to frivillige bestyrelser  baseret på driftsaftaler med Københavns Kommune. Bestyrelserne for Fonden og Udviklingsforeningen har ansat personalet, der står for Frivilligcenteret, alt vedligehold, samt at de 400 børn i Udflytterbørnehaven får mad hver dag. Når alle disse opgaver samles ét sted kan man opnå synergier, som giver ejerskab hos borgerne og merværdi for brugerne. Udviklingen af aktiviteter og faciliteter fortsætter på den måde hele tiden.

Det er let at starte aktiviteter på EnergiCenter Voldparken, over 50 foreninger og hold er aktive på ECV og flere kommer hele tiden til.


Læs årsberetning for EnergiCenter Voldparken 2013 nedenfor.
EnergiCenter Voldparken | Kobbelvænget 65 | 2700 Brønshøj | Telefon: 31215013 | CVR: 33624549