Få menuen på facebook
Vi anbefaler at du følger os på facebook, her vil vi hver uge offentliggøre menuen til Det Økologiske Folkekøkken. Find os på facebook.
Det Økologiske Folkekøkken åbner igen d. 23. marts 2017

Efter en rigtig glot efterårssæson med 182 spisende gæster i gennemsnit holder de frivillige og køkkenet en velfortjent vinterpause. Det Økologiske Folkekøkken glæder sig til at åbne op for en ny sæson der starter torsdag d. 23. marts 2017 kl. 17.30. Vi anbefaler at I holder øje med vores facebook-side for at få detaljer om menuen og andre nyheder. Vi glæder os til at se jer.
Åben-Hus + Åbning af økologisk folkekøkken
Torsdag d. 10. sept. 2015 kl. 17.30-19.30
 
Så starter efterårssæsonen for det økologiske folkekøkken på EnergiCenter Voldparken. Og det vil vi gerne markere yderligere med et Åben Hus-arrangement samme aften. Foruden det velkendte økologiske folkekøkken vil der være opvisning fra foreninger, officiel åbning af de nye foreningskøkkener og åbning af den nye byhave på EnergiCenter Voldparken. Det økologiske folkekøkken sælger som sædvanligt mad til 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.
 
Kom med til en uformel aften med økologisk mad, opvisninger og god stemning.
Vi glæder os til at se jer på EnergiCenter Voldparken.
 
Arrangører: Det økologiske folkekøkken, Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken, Udviklingsforeningen EnergiCenter Voldparken og Fonden DSI
Det økologiske folkekøkken starter op torsdag d. 19. marts 2015
Efter en velfortjent pause starter det økologiske folkekøkken op med start torsdag d. 19.3.2015 kl. 17.30-20.00. Derefter løber folkekøkkenet hver torsdag til og med d. 4.6.2015. Dog med undtagelse af d. 2.4.2015 og 14.5.2015. Efter en 1. sæson med stor succes med over 3600 besøgende gæster og et gennemsnit på 182 gæster pr. gang, glæder de frivillige og EnergiCenter Voldparken sig til igen at åbne op for hele bydelens folkekøkken. Det koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. DEssert koster 10 kr. og kaffe 5 kr. Vi glæder os til at se jer.
Folkekøkken på torsdage fra d. 4. september - d. 6. november

Succesen med folkekøkken fortsætter. Folkekøkken har premiere på Åbent Hus Dagen den 30. august og herefter fast hver torsdag fra 17.30 - 20.00. Der serveres en ret af køkkenets gode økologiske mad for 45 kr. for voksne og 20 kr. for børn. Der er altid et vegetarisk alternativ. Folkekøkkenet drives i samarbejde med produktionskøkkenet på ECV og frivillige.

Følg os på facebook hvor menuen til folkekøkkenet annonceres 1-2 dage før. 

Folkekøkken afholdes på torsdage fra den 4. september til 6. november 2014.

 
Folkekøkken rundede gæst nr. 1700

Det økologiske folkekøkken er efter blot en sæson blevet en stor succes. Ved sidste folkekøkken inden sommerferien besøgte 196 spisende gæster EnergiCenter Voldparken. Det betød vi rundede gæst nr. 1700 i første sæson. Folkekøkkenet starter op igen torsdag d. 4. september. Vi glæder os til at se jer alle sammen efter sommerferien.
Fantastisk åbning på Økologisk Folkekøkken
Det nye folkekøkken på EnergiCenter Voldparken havde en flot åbning med deltagelse af 160 borgere i alle aldre. De mange fremmødte gav udtryk for stor tilfredshed med folkekøkkenet og kokkens lækre ret. Den bestod af thaikylling med cashewnødder, basmatiris og asiatisk kålsalat. Og bag succesen med folkekøkkenet stod de frivillige der gjorde et unikt stykke arbejde for åbningen.
 
”Det tyder på at vi har ramt plet med at starte et folkekøkken. Det var naturligvis positivt at der kom 160 borgere i alle aldre, men hvad der var endnu mere dejligt, var den positive respons og opbakning der kom fra de besøgende til folkekøkkenet. Der var mange tilkendegivelser om, at de ville sige det videre til venner og bekendte. Det virker til at der er en stor efterspørgsel på det helt basale koncept med at få et sundt, billigt og økologisk måltid mad” siger formand for Fonden EnergiCenter Voldparken, Nicolaj Hvid.
 
Ros til køkkenet og de frivillige
Køkkenet på EnergiCenter Voldparken laver til dagligt økologisk mad til mere end 400 børn i daginstitutionerne på stedet. Køkkenet har derudover for nylig fået Fødevarestyrelsens flotte anmærkning - det økologiske spisemærke i guld. Folkekøkkenet er et samarbejde mellem køkkenet og frivillige, som handler om at serverer kvalitet for gæsterne til en billig penge. Og her spiller de frivillige en væsentlig rolle.

”De frivillige får det hele til at hænge sammen. De bliver ved med at imponere mig. De knokler på med et utroligt engagement. Køkkenet laver den gode mad og de skaber en fantastisk stemning. Det gør mig glad og stolt, at ECV kan blive ved med at tiltrække de mange ressourcestærke lokale borgere og kan samle så mange omkring et godt måltid mad”, siger Nicolaj Hvid.
Nyt økologisk folkekøkken søger frivillige
Køkkenet på EnergiCenter Voldparken starter nyt spændende koncept med økologisk folkekøkken og søger i den forbindelse flere frivillige. Folkekøkkenet vil være en mulighed, hvor ALLE i bydelen er inviteret til at komme forbi EnergiCenter Voldparken og smage et økologisk, sundt og billigt måltid mad. Det nye folkekøkken vil løbe hver torsdag med start 10. april til 26. juni i tidsrummet 17.30 -20.00 på EnergiCenter Voldparken.

Testet på børn
Maden ved folkekøkkenet er blevet testet af de hårdeste smagsdommere, nemlig børn. Køkkenet laver dagligt økologisk mad til mere end 400 børn i daginstitutionerne på EnergiCenter Voldparken. Derudover fik køkkenet for nylig Fødevarestyrelsens flotte anmærkning - det økologiske spisemærke i guld. Guldmærket gives kun til de køkkener, hvor alle råvarer er økologiske. Anerkendelsen har bragt køkkenet op på linje med prominente restauranter i København og det er den hæder som køkkenet vil dele med hele bydelen ved at starte et folkekøkken hvor alle kan få del i den økologisk, sunde og billige mad.
 

Frivillige er værter
Folkekøkkenet søger flere frivillige der har lyst til at give en hånd med, både praktisk og til at skabe god stemning. Frivillige med interesse for at blive en aktiv del af folkekøkkenet kan kontakte EnergiCenter Voldparken på tlf. 31 21 50 14 eller mail: mfh@energicentervoldparken.dk

Hvad skal et folkekøkken?
Det primære udgangspunkt for folkekøkkenet er at tilbyde borgere i bydelen et godt økologisk måltid mad. Derudover er det et forsøg på at styrke netværk mellem borgere og foreninger i lokalområdet. Folkekøkkenet vil især medvirke til at lette hverdagen for den travle familie med job, skole, madlavning, lektier, fritidsaktiviteter m.m. Med det nye folkekøkken kan hele familien få et godt og billigt måltid mad. Vi glæder os til at se jer enten som frivillige eller som gæster ved folkekøkkenet.
 

Nyt økologisk folkekøkken på EnergiCenter Voldparken
Køkkenet på EnergiCenter Voldparken starter nyt spændende koncept med økologisk folkekøkken. Alle er velkomne til at komme forbi til et billigt, lækkert og økologisk måltid mad.

Testet på børn
Til dagligt laver køkkenet økologisk mad til mere end 400 børn i daginstitutioner. Køkkenet har derudover for nylig fået Fødevarestyrelsens flotte anmærkning - det økologiske spisemærke i guld. Guldmærket gives kun til de køkkener, hvor alle råvarer er økologiske. Anerkendelsen har bragt køkkenet op på linje med prominente restauranter i København og det vil køkkenet gerne dele med hele bydelen.

”I folkekøkkenet vil vi forsætte vores koncept med tilgangen til økologi og bæredygtighed. Vi vil kun servere kvalitet for gæsterne på folkekøkkenet. Vores ambition er at have en økologiprocent tæt på 100, et madspild tæt på nul, og så høj en råvareudnyttelse som ressourcemæssigt muligt. Vi glæder os til at invitere hele bydelen indenfor på EnergiCenter Voldparken”, siger køkkenchef, Martin Pihl.

Hvorfor folkekøkken?
Det primære udgangspunkt for folkekøkkenet er at tilbyde alle borgere i bydelen et lækkert, sundt og økologisk måltid mad. Folkekøkkenet vil især medvirke til at lette hverdagen for familier der kan have travlt med job, skole, madlavning, lektier, fritidsaktiviteter m.m. Folkekøkkenet er derudover et forsøg på at styrke netværk mellem borgere og foreninger i lokalområdet.

Økologisk guld med statsgaranti
Det økologiske guld-spisemærke, som er tildelt køkkenet på EnergiCenter Voldparken, er en garanti for at køkkenet er underlagt statslig økologisk kontrol. De fleste kender det røde Ø-mærke der er en garanti for 100% statskontrolleret økologi, når man køber ind i butikker. Men for restauranter, caféer, kantiner og storkøkkener kan det være svært at opfylde betingelserne for, at alle råvarer og alle ingredienser altid er 100% økologiske. Derfor har Fødevarestyrelsen indført det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze. Og her står køkkenet på EnergiCenter Voldparken, altså øverst på skamlen. Ifølge køkkenchef, Martin Pihl, har de hårdeste smagsdommere, dog været de mere end 400 børn der dagligt sætter pris på køkkenets madlavning. Alle opfordres til at komme forbi det nye folkekøkken og selv prøve maden.

Datoer for økologisk folkekøkken
Det økologiske folkekøkken starter torsdag d. 4. april og løber hver torsdag frem til torsdag d. 6. nov.

EnergiCenter Voldparken | Kobbelvænget 65 | 2700 Brønshøj | Telefon: 31215013 | CVR: 33624549